
LG Animal Nutrition
- vejen til højere mælkeydelse
Høj energikoncentration og høj cellevægsfordøjelighed giver mere mælk.
Værdien af et godt grovfoder er velkendt. Derfor er den højest mulige andel af hjemmeavlet grovfoder i rationen målet for de fleste mælkeproducenter. For, at det er muligt, skal foderkvaliteten være i top. Mængden af grovfoder, der kan høstes på bedriften, er sjældent en begrænsning. Derimod er kvaliteten af majsensilagen ofte en begrænsende faktor i fodringen.
I rationer baseret på majsensilage er det oftest stivelsen, der er den øvre begrænsende faktor for, hvor meget majsensilage koen kan indtage. For megen stivelse medfører risiko for acidose (sur vom) som enten kan være akut synlig eller oftere subklinisk, hvor koen ikke er synligt påvirket, men både mælkeydelse og trivsel er nedsat. Her er det vigtigt at vælge majssorter, hvor et højt energiudbytte pr. ha og et højt energiindhold i ensilagen, i højere grad kommer fra fordøjelige cellevægge end fra stivelse. I rationer med overvægt af græs i grovfoderandelen er stivelsen vigtigst. Her bør der vælges tidlige sorter, så der er størst mulig sikkerhed for et højt stivelsesindhold ved høst. Har disse sorter samtidig en høj FK-NDF er dette kun positivt for mælkeydelsen og sundheden.
En høj andel af hjemmeavlet grovfoder i rationen kræver energikoncentrationen i foderet er høj. Derfor skal der vælges majssorter der kombinerer lav kg TS/FE og en høj fordøjelighed af cellevægge.
LG Animal Nutrition – giver mere mælk i praksis
En høj cellevægsfordøjelighed giver en højere mælkeydelse i forhold til lav cellevægsfordøjelighed. Det er eftervist i en lang række fodringsforsøg gennem de senere år – både i praksis og under kontrollerede forhold. Fra LG’s afprøvninger i Frankrig i perioden 2006-7 er der fundet gennemsnitlig ydelsesstigning på et halvt kg EKM/ko/dag i gennemsnit af 54 gårde, ved at fodre med en majssort med højere cellevægsfordøjelighed. På mere end tre fjerdedele af gårdene blev der konstateret ydelsesstigninger på op til 3.5 kg/ko dag på enkelte dyr i besætningen. Fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter Foulum i 2005 viste et merudbytte på op til 2,5 kg EKM/ko/dag ved, at fodre med en majssort med en høj fordøjelighed af cellevægge, i forhold til en sort med lav fordøjelighed.
I et amerikansk forsøg fra 1999 med forskellige grovfodertypers cellevægsfordøjelighed, kunne det konkluderes, at for hver procentenhed cellevægsfordøjeligheden hæves, stiger mælkeydelsen med 0-25 kg mælk. Hvor stor ydelsesstigning, en forøgelse af cellevægsfordøjeligheden giver, er varierende fra dyr til dyr, men alle forsøg peger entydigt i retning af at jo højere FK-NDF er, jo højere er mælkeydelsen.
Dansk Kvæg og Landscentret, Planteproduktion har efter ide fra JYSK Kvæg af grovfoder udviklet et regneark hvor værdien af de forskellige majssorters foderværdi kan beregnes på den enkelte bedrift. For de bedste sorter på markedet er der over 600 kr. at tjene pr. årsko. Det svarer til over 2000 kr. pr. ha.
Se eksempler på beregninger baseret på vores Animal Nutrition sorter nedenfor.
|
.jpg)
|
Alle resultater og beregninger er baseret på gennemsnit af Landsforsøgsresultaterne 2008 og 2009. Se beregnings forudsætninger her
|
|
Lav dine egne beregninger
I regnearket udgivet af Landscentret er det muligt at indtaste forudsætningerne på din egen bedrift og beregne værdien af de enkelte majssorter på din bedrift. Find regnearket her
|
|
|